Computer-styret opstregning af baner
Fredag aften spillede AB fodboldkamp i 2. division på opvisningsbanen på Gladsaxe Stadion.
Lørdag overtog Nordic Storm banen til en dyst i american football – hvor opstregningen er en helt anden.
Det problem blev løst helt ustresset lørdag formiddag.
Tre medarbejdere gik i gang med at male stregerne fra fodboldkampen over. Det skete med hjælp af to computerstyrede robotter, der stille og roligt gjorde stregerne grønne.
Derefter skulle alle stregerne til american football placeres – og det er mange, men det klarede robotterne også.
Så skulle de store gulmalede mål transporteres ind. Det gik hurtigt og smertefrit.
Mange af fodboldkampene efter europæisk mønster i den amerikanske liga spilles på baner beregnet til american football, hvor der er et virvar af streger. Men det burde kunne undgås – som vist på Gladsaxe Stadion.
Vupti – så var der en bane
En af de to robotter, der klarer arbejdet på Gladsaxe Stadion