Af Kristian Tørning, gruppeformand for Dansk Folkeparti i Gladsaxe
I Gladsaxe Byråd stemte vi den 17. juni 2026 om Dansk Folkeparti i Gladsaxes forslag om, at Dannebrog skal være synligt i byrådssalen.
I Dansk Folkeparti mener vi, at Dannebrog bør være synligt som et samlende symbol for den del af det danske folkestyre, der udspiller sig i byrådet. Debatten i byrådet afslørede desværre, at der er mange folkevalgte, som mener, at det ville være et stort problem.
Enhedslistens Lotte Kleins argumentation gik primært på, at hun hellere ville tale om noget andet. Hun havde dog ikke været så arbejdsom, at hun selv satte punkter på dagsordenen.
Men Enhedslisten fremsatte det kontroversielle synspunkt, at Dannebrog i byrådssalen ville kunne virke ekskluderende over for nogle borgere, dog uden at præcisere, hvem der ikke kan lide vores flag.
Det var overraskende, at Venstres suppleant Camilla Friis med en sprogfilosofisk forklaring bedyrede, at hun faktisk var enig med Enhedslisten i at Dannebrog ikke skulle være synligt i byrådssalen. Heller ikke Friis oplyste, hvem det er, som finder det danske flag stødende.
Det blev ikke mindre absurd af, at Venstres gruppeformand, Astrid Søborg skriver, på Facebook, at “de holdt fanen højt”. Men hvilken fane er det egentlig, at Venstre holder højt i Gladsaxe? Er den blevet rød?
Venstres faneflugt