Svært at se løsning på p-problemer til pokalkampen
Der vil cirka være ingen p-pladser for offentligheden, når AB 27. oktober tager imod Brøndby i DBU’s pokalturnering på Gladsaxe Stadion.
De mange pladser ved sportshallen er formentlig optaget af folk inde i Hal 1 og Hal 2 og svømmehallen og skøjtehallen. Og pladserne ved badmintonhallen kan sagtens også være væk. Og chancerne for at finde en plads i Høje Gladsaxe er heller ikke for gode
-Vi er i dialog med både politi og hjemmeværn for at få løst tingene så godt som muligt, men vi skal meget gerne have spredt budskabet, at det for mange vil være bedst at tage letbanen til Trafikpladsen og så gå til stadion, siger AB-direktør Henrik Bom.
-For mange andre kan det være smart at cykle til stadion eller bliver kørt frem og tilbage til kampen, siger han.
Vi sørger for, at hele stadion bliver oplyst, så der også er lys på de to kunstgræsbaner.
Selv om der er en måned til kampen, er der allerede hektisk aktivitet til kampen.
-Vi ser ikke på det her som en enkeltstående kamp, men mere som en festival med tryk på fest, og så skal der måske tre-fire dage til at forberede nogle ting. Der skal være nok at drikke og spise.
Et hurtigt regnestykke siger, at AB får cirka 1 million i billetindtægt.
-Og så kommer der sandsynligvis også et pænt stort beløb ind på salg af øl, vand og pølser, og vi skal også have gang i salget af merchandise, siger Henrik Bom.
-AB’s ejere fra USA og England har også meldt deres ankomst for nogles vedkommende. Der er fire billetter til hver i administrationen, selv om vi nok vil få mange venner de næste dage, siger Henrik Bom.
Brøndby kommer selv med 20-30 vagter for at passe på deres fans, og så øger AB antallet fra de normale 15 til 100. Så det er ikke lutter indtægter.