Store stygge ulv havde bare høfeber

Sjov børneforestilling i Bibliotekshaven
Som bekendt skal man altid høre en sag fra begge sider. Og hvis man skal tro på Store stygge ulv, så var han slet ikke indstillet på at gøre de tre små grise ondt. Han – og to af grisene– blev bare offer for hans høfeber.
Det var sådan cirka hovedingrediensen i forestillingen ”Den sandfærdige beretning om de tre små grise” i Bibliotekshaven søndag middag leveret af ”De røde heste” personificeret i Claus Mandøe, der virkelig fik fat i det ungdommelige publikum, der leverede den ønskede hjælp, når ulven ikke lige kunne finde grisene.
Ulven ville egentlig bare bage en kage til sin bedstefar, der lå på hospitalet efter at have fået syet store sten ind i maven efter at være sprættet op, så Rødhætte og hendes bedstemor kunne hentes ud. På den måde rundede vi også lige historien om Rødhætte.
Når man bager, skal man for det meste også bruge sukker, og det havde ulven ikke, så han forsøgte at låne hos sine naboer.
Gris nummer et boede i et hus af halm. Ulven led af høfeber og fik et anfald og blæset det hele omkuld. Grisen døde, og som ulven sagde: En gris, der ligger stille, skal man ikke lade gå til spilde.
Historien gentog sig hos gris nummer to, der boede i et træhus.
Men gris nummer tre boede i et murstenshus og var godt sur, så han så sig straks vred på ulven, der til sidst måtte gemme sig i en skorsten, som han ikke kunne komme op fra.
En tilkaldt betjent, der tydeligvis havde jysk aner (ingen københavnske fordomme her) fik anholdt ulven, der røg i fængsel.
Det var en ny variant af historien, og måske var ulven virkelig uskyldig, men bare lidt uheldig.