Borgere i Gladsaxe ligger over landsgennemsnittet
Borgere i Gladsaxe har typisk 1.373.322 kr. stående til pension, hvilket er 16.4% over landsgennemsnittet og placerer kommunen som nr. 18 ud af 98. Det viser data, som pensionsmægleren Söderberg & Partners har kortlagt.
I toppen af listen over danskernes pensionsformuer ligger kommuner som Rudersdal og Gentofte, hvor borgerne typisk har tæt på 2 millioner kroner stående. I bunden ligger Langeland og Ishøj med omkring 870.000 kroner. Det svarer til en forskel på mere end 125 procent, viser data, som pensionsmægleren Söderberg & Partners har kortlagt.
Söderberg & Partners har beregnet, hvad forskellen svarer til i kroner og ører for en pensionist, der bor i henholdsvis Rudersdal og Langeland. Henover en 20-årige pensionisttilværelse svarer det til, at borgeren i Rudersdal har næsten 4.600 kroner mere om måneden end borgeren i Langeland.
"Det er en ret markant forskel, der kan have stor betydning for hverdagsøkonomien som pensionist," siger Lars Søgaard Hansen, partner og pensionsspecialist hos Söderberg & Partners.
Beregningen er simplificeret og inkluderer ikke afkast eller folkepension.
Tallene gemmer på en overraskelse, mener Söderberg & Partners, forstået på den måde, at det ofte er højtlønnede, der paradoksalt nok er dårligst forberedte i forhold til deres pensionsopsparing.
"Højtlønnede med indkomster på 600.000-850.000 kroner om året har ofte alle forudsætninger for at have en solid pensionsopsparing — men jeg ser jævnligt, at pengene i stedet prioriteres til forbrug som fx større huse og biler. De modtager samme folkepension som den lavtlønnede og burde derfor procentuelt indbetale mere for at udligne forskellen. Det gør de ikke i høj nok grad," siger Lars Søgaard Hansen.
Stor forskel på pensionsformue