Slap fra tyskerne med krokodilletårer

Gladsaxeborgeren, forfatteren og journalisten Kaare Lundbye har skrevet bogen ”Skæbner i krig” om 2. Verdenskrig. Erik Jensen fra Utterslev Mose-området er også med.
Vi bringer her historien om hans ubehagelige møde som 13-årig med en tysk razzia


Erik skulle et par gange om ugen hente en pakke med illegale blade i en trappeopgang på hjørnet af Nordre Fasanvej og Ørnevej, putte den i sin skoletaske og bringe den til en ejendom i Lundtoftegade og lægge pakken skjult under trappen. Erik måtte ikke vide noget om nogen, hvor de var trykt eller nogen navne. Så her over 80 år senere huskede han ikke navnet på bladet.
”Måske var det De Frie Danske, men jeg var altså ikke sikker. Det eneste, jeg reelt vidste, var, at trykkeren boede på 1. sal, hvor jeg hentede pakken. Det gik fint de første gange, men i starten af april 1943 blev det fatalt.”
Erik fortalte, at han havde mellemtime en torsdag, hvilket passede så fint med, at han kunne hente sin pakke med blade i pausen og gå sin rute, da det ud af det blå lød: ’Pas på, der er razzia i Lundtoftegade.’
En razzia foregik på den måde, at der kom to lastbiler med hver 10-12 tyske soldater. Så stoppede lastbil nummer to, og lastbil nummer et kørte længere frem. Soldaterne med skarpladte Mauser-geværer hoppede af, spærrede begge ender af vejen, og alt hvad der var af personer mellem de to lastbiler blev visiteret. Man skulle åbne tasker op. Og hvis man havde noget pakket ind, skulle det åbnes. Dertil skulle hver enkelt vise legitimation. Tyskerne troede, at de på den måde kunne fange frihedskæmpere. Men de fik falske id-kort. De personer, som besad noget illegalt eller ikke kunne vise gyldig legitimation, blev taget med på Dagmarhus.
”Hold da op! Jeg skulle ikke nyde noget af at gå den vej, så jeg valgte en omvej, rundt om Højbanen og tog en sporvogn, linje 16, der kørte bagom ad Nørrebrogade til Nørrebroparken, hvorfra jeg kunne nå over i Lundtoftegade og aflevere pakken. Men da sporvognen var lige før Nørrebro Remise, blev der igen razzia. Det væltede op med højtråbende tyske soldater i sporvognen: ’Taschen öffnen.’ Og der stod jeg med min skoletaske fuld af illegale blade og var klar over, at den var helt gal. Hvis jeg blev opdaget, røg jeg på Dagmarhus. Så var det, at jeg pludselig fik øjenkontakt til en tysk officer, og næsten på kommando begyndte jeg at tude. Hele hans strenge officersudtryk forsvandt, da han så mig græde, og han kom hen sagde: ’Was machen Sie da?’ Vi havde haft tysk i skolen i tre år, så jeg kunne en smule tysk – engelsk var ikke på skemaet længere. Jeg fortalte ham, at det var tredje dag i træk, at jeg kom for sent i skole på grund af razzia, og at jeg nu ville få en hård straf.” ”’Ach so,’ sagde han, tog mig om min skulder med et rigtigt officersgreb – jeg kan stadig fornemme det – og guidede mig ud af sporvognen, forbi alle soldater og forbi slusen. Jeg sagde: ’Danke schön’, da han slap mig fri.”
”Du må ikke løbe, du må ikke løbe. Tyskerne skød på alt, hvad der løb, for så var de klar over, at man ikke havde rent mel i posen – eller for mit vedkommende i tasken. Men jeg havde kun lyst til at løbe og måtte bide mig selv i tungen for ikke at gøre noget dumt. Da jeg nåede ned til Farumgade, vendte jeg mig roligt om og vinkede til ham. Han smilte og gjorde honnør.”
Da Erik var uden for synsfelt, spurtede han over i Lundtoftegade, fik lagt pakken og nåede op i klassen, hvor læreren selvfølgelig var utilfreds med, at Erik kom for sent, og gav ham en eftersidning til næste dag.



Erik Jensen, født 21. juni 1929, død 3. januar 2022, var gift to gange og boede ved Utterslev Mose. Han fik to sønner i det første ægteskab. Erik arbejdede i 40 år som tekniker og senere chefmekaniker for KTAS' telefoncentral. Dertil var Erik i næsten 60 år medlem af Hjemmeværnets Musikkorps og Telekompagniet, hvor han spillede klarinet. Han var glad for og dyrkede klassisk musik og teater og samtidig næsten til det sidste en aktiv svømmer og løber. Erik løb 33 Eremitageløb og gennemførte så sent som i 2005 en Ironman. Blandt venner, kollegaer i KTAS og Hjemmeværnet blev Erik Jensen kun kaldt for Plys.