Denne uges bidrag viser forsiden på den første LP, som blev udgivet af bandet i 1971. LPen har udenlandske melodier, der blev "oversat" til dansk. Hvem kender ikke Stå på en bakketop eller soft ice og pølser. Men hvad har Shu-bi-dua med Gladsaxe at gøre?
Gruppen havde i mange år øvelokaler i kælderen på Grønnegården, dengang det var en ungdomsklub. Lofterne var isoleret med æggebakker, for at få den bedste lyd. Ved indkørslen til Grønnegården fra Transformervej lå der i mange år en pølsevogn, som gav gruppen inspiration til mange af teksterne.
LPen samt mange andre genstande, kan ses i Lokalhistorisk Samling på Grønnegården, Transformervej 1 i Mørkhøj. Der er åbent for offentligheden den første lørdag i måneden mellem kl. 10 og 12. Dog kan samlingen vises frem for interesserede foreninger, institutioner m.m. efter aftale med Jens Mortensen 24610589. Han kan også kontaktes, hvis du mener at have effekter, som kan afleveres til samlingen.
Shu-bi-dua øvede på Grønnegården