Kultur

Sæbefabrikken på Rosenkæret

Sæbefabrikken på Rosenkæret
Der er ikke ret meget at finde i arkiverne om Emdrup Sæbefabrik. Den blev stiftet i 1937 af Ejler Jensen og lå på Emdrupvej. Det må have været en ubehagelig lugt ved fabrikken. Dengang blev sæbe lavet af selvdøde dyr.
Om det var lugten eller pladsmangel der gjorde flytningen, vides ikke. Men i 1949 flyttede han sin sæbefabrik til en nyopført bygning på Rosenkæret 14 og fremstillede bl.a. Else Håndsæbe, emballeret i papir og i en papæske. Sæbeproduktionen sluttede i 1987.
Selvom den viste sæbe er næsten 40 år gammel, dufter den stadig dejligt, når den pakkes ud.
Skænket af Trine Græse.
Denne genstand samt mange andre, kan ses i Lokalhistorisk Samling på Grønnegården, Transformervej 1 i Mørkhøj. Der er åbent for offentligheden den første lørdag i måneden mellem kl. 10 og 12. Dog kan samlingen vises frem for interesserede foreninger, institutioner m.m. efter aftale med Jens Mortensen 24610589. Han kan også kontaktes, hvis du mener at have effekter, som kan afleveres til samlingen.