Nyheder

Så starter bankosæsonen

Så starter bankosæsonen
HGI i Høje Gladsaxe lægger ud onsdag 7. oktober
”Bankospil benævnes ofte efter gevinsterne, fx andespil, flæskespil eller varespil. Bankospil på faste steder og ugedage kan udvikle sig til folkeforlystelser af stor social betydning for spillerne, der ofte udvikler en indbyrdes jargon og skaber en særlig atmosfære.”
Sådan skrev journalisten og forfatteren - og skakeksperten - Svend Novrup for en lille snes år siden om det der for mange er vinterens store dille: Bankospil.
Onsdag 7. oktober tager HGI . Høje Gladsaxe Idrætsforening . hul på den nye sæson.
Det sker i den store sal på Grønnemose Skole, hvor der er plads til hundredvis af spillere. Der er indgang fra torvet ved Haraldskirken. Dørene åbnes kl 17.30 og spillet starter kl 18.00
Der er 11 spil, og så har foreningen været så heldige, at en god del af de handlende har leveret præmier bl.a. gavekort.
Det koster 10 kr. per gang eller 20 kr. for resten af året.
Der er mulighed for at købe kaffe, te, toast og sandwich.