Arbejdet med de seks nye forpladser til letbanestationerne i Gladsaxe har nået en vigtig milepæl. Det blev markeret med et rejsegilde tidligere på ugen.
Borgmester Serdal Benli og formand for Trafik- og Teknikudvalget, Martin Skou Heidemann (V), holdt taler og fremhævede blandt andet det gode samarbejde mellem de mange aktører, der har lagt kræfter og ekspertise i projektet.
De nye forpladser er tænkt som grønne og indbydende byrum, der byder velkommen til Gladsaxe, når man ankommer med Hovedstadens Letbane. Rejsegildet blev holdt ved forpladsen ved Gladsaxe Rådhus, som både har fået en flot belægning, store plantebede med træer, gode opholds- og siddemuligheder samt cykelparkering.
Anlægsarbejdet begyndte i august 2025, og alle seks forpladser står nu klar til letbanens åbning 22. august.
Trafikintensiteten forventes at blive så intens, at man ikke behøver at opholde sig så længe på pladserne.
Nu mangler man efterhånden kun togene
Borgmester Serdal Benli holdt en indvielsestale, mens formanden for trafik- og teknikudvalget Martin Skou Heidemann (tv) hørte på.