Hyggelig variant af Gladsaxe Loves Culture
Gladsaxe Loves Culture er på rundrejse i kommunen på vej til finalen på lørdag på Telefonfabrikken, og allerede efter to dage er det sjovt at se, hvordan tingene gribes an, så alle får en god eftermiddag ud af det.
Mørkhøj Gymnastikforening svingede taktstokken, da det hele gik i gang på pladsen ved Ilbjerg Have. Et par rutinerede instruktører fik gang i store del af publikum, der virkelig kom til at bevæge til en bunke sjove øvelser, hvor der skulle løbes rundt på pladsen og laves bevægelser, der nok kunne få knoglerne til at knage hos nogen.
Det blev fulgt op af dans i en rundkreds, og så kom vi alle til Monsterfest i Mørkhøj til en meget iørehængende melodi, der kaldte på de store smil. Motion i Mørkhøj kan virkelig være sjovt.
Så fulgte der nogle sangnumre, der afslørede en pæn portion talent.
Efter en time var der efterhånden dukket så mange op på pladsen, at der nærmest var tale om trængsel.
Senere rykkede man ind i Mørkhøj Park og gav endnu flere prøver på høj musikalsk kvalitet.
Onsdag går det løs i Høje Gladsaxe, der så kan vise, hvad de har fundet på.
Monsterfest i Mørkhøj
Borgmester Serdal Benli bød for anden dag i træk velkommen til en lokal udgave af Gladsaxe Loves Culture, og han havde taget danseskoene med til Ilbjerg Have.