Sport

Medlemmerne strømmer til AB

Medlemmerne strømmer til AB
Hovedformand Ulrik Rasch kan glæde sig over mange danske mesterskaber og mange partnerskaber, der er gode for økonomien
300 er kommet til siden 2024
"Da Ulrik Rasch i 2015 tiltrådte som hovedformand i AB, var klubbens gæld på kr. 8,5 mill., hvilket gør mulighederne for at udvikle klubben ganske vanskelige. Alt gæld er nu afviklet og AB fremstår i dag som en klub i udvikling og på alle parameter på tværs af klubben med et langt stærkere fundament. Vi ser fremad mod nye positive vinde, udtaler Ulrik Rasch.

Men nu er der ryddet op. Der blev forhandlet med kreditorerne undervejs, og der blev sparet, hvor det var muligt.
Det var ikke fordi ABs anlæg lignede et håndværkertilbud på det tidspunkt, men der var ved at komme mange skrammer og ridser i lakken.
Nu fremstår anlægget helt anderledes tjekket. Omklædningsrummene til fodbold mindede for ikke så mange år siden nærmest om en stor hangar. Så er det svært at hyggesnakke i en 3, halvleg på vej i bad.
Der er lavet en specielt omklædningsrum til pigerne, og der har den ikke fået for lidt. Der er et meget stort spejl, og der er masser af stik til hårtørrerne.

-Medlemsmæssigt har vi også været inde i en meget positiv udvikling. Alene inden for de seneste to år er tallet steget med 300, så vi nu i de fire afdelinger – fodbold, cricket, tennis og håndbold – er cirka 1.500, siger Ulrik Rasch.
De mange nye boliger omkring arealerne, hvor den gamle Bagsværd Skole lå på Bagsværd Hovedgade, har givet betydet meget for den store medlemstilgang.
AB skal drives som en klub med de mange sociale værdier, hvor der skal være plads til alle, og alle skal have ordentlige forhold. Men AB skal også drives som en forretning, hvor der er styr på regnskaberne og investeringerne.
-Vi skal have et indbydende anlæg, og vi skal have kompetente trænere, der kan tage sig af både bredde/talent og motionister.
I løbet af meget kort tid bliver den lille kunstgræsbane skiftet ud.
Og stod det til Ulrik Rasch kom der en ekstra kunstrgræsbane ved siden af den nuværende, der i den grad udnyttes noget nær maksimalt, når FC Gladsaxe også skal være der af og til.
-Vi må afvise medlemmer, fordi vi ikke har plads til dem om vinteren, og det er selvfølgelig ærgerligt.
-Vi har fået ny restauratør, Karsten Vogelsang, der også er i GVI, og det er vi super glade for, siger Ulrik Rasch.
Vi runder håndboldhallen, hvor den ene sidevæg er sat af til store skilte, der fortæller om de fem værdier i AB – der også kalder sig for ”en klub for livet”. Værdierne er: Ambitioner, respekt, personlig udvikling, glæde og fællesskab.
Det er så ting, der er værd at reflktere over. Måske sammen med en træner eller holdkammerater.
Ude ved siden af tennisbanerne er der nu også padelbaner. AB er gået sammen i et partnerskab med Racket Club, der har en række andre centre rundt om i Danmark.
-De baner kunne jeg godt tænke mig blev overdækket, siger Ulrik Rasch.
Turen går også videre til et hjørne inde bag en af sidevæggene i håndboldhallen. Her har AB A/S fået faciliteter stille til rådighed.
-Det er jo glædeligt, at vi er rykket i 1. division, og det er mindst lige så glædeligt, at langt den største del af spillerne kommer fra vores eget akademi, konstaterer Ulrik.
Den guidede rundtur slutter med en præsentation af opvisningsbanen ud for klubhuset. Græsset ser nærmest ud som om det også kunne bruges på Wembley Stadium i London – og det siger ikke så lidt.
-Med alle de medlemmer og den tilgang vi har fået, kunne vi godt tænke os nogle flere p-pladser, siger Ulrik Rasch.
Det er bare svært at se, hvor de skal hentes. For så skal der fældes nogle træer.
AB er kommet langt i de 11 år Ulrik Rasch har siddet på formandsposten i den otte mand store bestyrelse, hvor alle afdelinger selvfølgelig er repræsenteret.
-Det er ikke livsvigtigt for mig at være formand. I den retning har jeg aldrig varmet et sæde. Men jeg vil gerne være med til at gøre en positiv forskel, siger han.
Medlemmerne strømmer til AB
Inde i hallen kan man finde skilte med de værdier, som man gerne vil have skal præge AB.