Politik

Masser af millioner i kassen

Masser af millioner i kassen
Gennemsnitslikviditet på 1.132 mio. kr.
Gladsaxe sænker skatten efter at der er indgået forlig om budgettet for det kommende år. Men der vil stadig være mange penge i kassen.
Kommunens gennemsnitlige likviditet opgøres løbende og skal kvartalsvis indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditeten er opgjort som et gennemsnit over det sidste år og opgøres netto, hvilket vil sige, at træk på kassekreditter modregnes i likviditeten.
Gladsaxe Kommunes gennemsnitslikviditet er pr. 31.07.opgjort til 1.132 mio. kr., hvilket er fald på 29 mio. kr. i forhold til ultimo 2025.
Den gennemsnitlige likviditet forventes at falde i løbet af året, så den ultimo 2026 forventes at udgøre 1.020 mio. kr. Det er godt 140 mio. kr. lavere end ultimo 2025. Faldet kan primært tilskrives udgifterne til planlagte anlægsinvesteringer og udgifterne på det specialiserede område.

Kommunens likvide beholdning er i perioden 2026-2030 disponeret til finansieringen af blandt andet følgende anlægsprojekter: Buddinge Byport, Dagtilbudsstrategien, Fremtidens læringsmiljøer på kommunens folkeskoler, håndtering af regnvand på kommunens ejendomme samt arbejder med asbestsanering. Derudover er der afsat penge til Puljen til genopretning af kommunens ejendomme.
De planlagte anlægsprojekter i perioden 2026-2030 forventes i alt at ville medføre et forbrug til projekterne på 2,3 mia. kr. i perioden. Dette er eksklusive udbygningerne på fjernvarmeområdet på godt 1,2 mia. kr., som er lånefinansieret.
Bemærkninger til opgørelsen
Forvaltningen følger nøje likviditetsforbruget for at sikre den bedst mulige formueforvaltning. Gladsaxe Kommunes overskydende likviditet er placeret i danske obligationer samt i bæredygtige aktier.
Kommunens likviditet er opgjort som et gennemsnit over det sidste år. Gennemsnitslikviditeten opgøres netto, hvilket vil sige, at træk på kassekreditter modregnes i likviditeten. Opgørelsen er udarbejdet pr. 31.07.2026, så den følger kommunens budgetopfølgning.

De urealiserede kurstab på kommunens værdipapirer kan ved udgangen af juli 2026 opgøres til knap 10 mio. kr., som primært kan tilskrives et fald i aktiekurserne som følge af uroen i verdensøkonomien i 1. kvartal 2026. Forvaltningen følger løbende op herpå.