Debatindlæg Af Mette Laurberg og Jens Anton Tingstrøm, byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet og medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe
Vi foreslår, at Gladsaxe ansætter flere pædagoger til vores SFO’er og klubber.
Det bliver en prioritet for os i Socialdemokratiet, når vi skal forhandle budget for Gladsaxe Kommune i dette efterår.
Vores børn bruger rigtig meget tid i SFO og klub. Hvis skoledagen slutter klokken 12, kan der sagtens være godt tre-fire timer i skolen SFO eller klub bagefter.
Og denne tid - fritid - er meget vigtig.
Vi ved, at fritiden kan noget særligt sammenliget med skoletiden:
Der kan være et andet fokus på venskaber, leg og kreativitet.
Hvis et barn har det lidt svært i skoletiden, kan fritiden være et frirum med gode oplevelser.
Men det kræver, at vi har tilstrækkeligt med fagligt pædagogisk personale til at støtte børnene og skabe de gode rammer for trivsel.
I Gladsaxe har vi dygtige pædagoger, og vores skoler er opmærksomme på fritidsområdet.
Sidste år foreslog Socialdemokratiet to ekstra pædagoger i hver SFO, og det var et godt skridt, som blev vedtaget.
Ved sidste års budget blev der sat penge af til to ekstra pædagoger i hver SFO, og det var et godt skridt, som blev vedtaget.
I foråret har vi sammen med Enhedslisten foreslået, at vi laver deciderede minimumsnormeringer på området. Det skal vi arbejde videre med i byrådet.
Men vi skal videre og fokusere på både SFO og klub og gøre noget her-og-nu.
Ofte bliver børnenes fritidsliv lidt overset, når vi politikere taler om børn og skole. Der skal selvfølgelig være fokus på faglighed og trivsel på folkeskolerne.
Men når skoledagene er blevet kortere, skal vi have mere opmærksomhed på fritiden i SFO og klub.
Det handler både om at skabe en tryg og god dag for børnene. Men det handler også om at give plads til pædagogik og udvikling - det vil især gavne de børn, der har det svært og skal have lidt mere opmærksomhed.
Flere penge og flere medarbejdere løser det selvfølgelig ikke alene. Vi skal som politikere sammen med de dygtige skoleledere være opmærksomme på at udvikle og prioritere fritidsområdet. Det er allerede godt i gang på mange skoler. Men lad os nu tage de næste skridt og prioritere SFO og klub ekstra økonomisk.
Det foreslår vi i Socialdemokratiet til årets budgetforhandlinger.
Vi både tror og håber, at vi kan blive enige med de andre partier om dette.
Lad os styrke SFO’er og klubber