Godkendt indsats i løb der gav sejr til Jakob Ingebritsen fra Norge
Det var med hiv og sving og afbud fra løbere, der lå foran ham på ranglisten, at Joel Ibler Lillesø fra Bagsværd Atletik Club kom med til europamesterskaberne i atletik i Birmingham, der gik i gang mandag i Birmingham.
Men Joel Ibler levere en absolut godkendt indsats i løbet over 5.000 meter og sluttede på en plads som nummer 15 i tiden 13.32,58.
Joel lå rimeligt placeret i feltet i det 25 mand store felt indtil der manglede lidt over 1.000 meter. Så trak forhåndsfavoritterne for alvor fra.
Det endte så med en sejr til norske Jakob Ingebritsen, der gang på gang er i stand til at mobilisere kræfter til en imponerende spurt.
Jakob Ingebritsen vandt i tiden 13.15,29. Det var syvende gang han stillede op i en EM-finale på forskellige distancer, og han har vundet hver gang. Som 26-årig venter der formentlig endnu flere titler, hvis han kan undgå skader.
Joel Ibler nummer 15 ved EM
Joel Iblers tid var et godt stykke fra hans bedste løb, men det kunne ikke være anderledes i et løb, der var taktisk præget