Her taler vi dansk

Masser af udlændinge støttes i kampen for at lære det svære sprog
Engelsk. Det virker næsten som den største forhindring for at lære dansk.
For når en dansker hører, at den man taler med tydeligvis er udlænding med lidt problemer med det danske sprog, så slås der over i det engelske.
Og på den måde bliver det svært at lære vores sprog, som på nogen virker som om det er en halssygdom med æ og ø og å og lyde, der forsvinder og bogstaver, der ikke udtales.
Så når udlændinge møder frem til gratis undervisning hos den frivillige organisation Netværk for flygtninge og indvandrere i Gladsaxe, så tales der dansk. Sådan. Øvelse gør mester – selv om det kan tage lang tid.
En halv snes danske med pædagogisk baggrund – og såmænd også Linda fra USA – møder frem næsten hver tirsdag for at tage sig af de elever, der dukker op klokken 17.00 på biblioteket i Høje Gladsaxe.
-Alt er jo frivilligt, så hvis eleverne synes, at nu kan hovedet ikke rumme mere efter en time, så går de hjem, siger Linda og Kirsten, der også bruger tid på andre kurser rundt om i området for at hjælpe til. Det er på People i Hellerup og på GXU, hvor klientellet er i teenagerafdelingen.
-Mange kommer fra Iran med en ambition om at blive så gode, at de kan få job som sygeplejersker. Og kravene er tårnhøje, for der må ikke være mulighed for misforståelser.
-Det er ikke fordi vi sidder og underviser. Vi hjælper og guider og træder til, hvis der er noget papirarbejde, hvor vi kan bidrage med at rette et cv eller en jobansøgning eller breve fra kommunen. Men vi kan ikke hjælpe med alt.
Flere ”lærere” støder til, for klokken nærmer sig 17. Og der er ikke mange elever i det behagelige rum.
-Vi kender nogenlunde fremmødet af både undervisere og af elever, men kikser det, så kan vi jo bare gå hjem, mere indviklet er det altså heller ikke, og så har vi en god facebookside, hvor vi kan hente informationer, siger Linda.
Undervisningen følger skolernes ferier, og vi nærmer os jo sommerferien og diverse eksamener. Det forklarer det forholdsvis lille fremmøde. Af og til er der små børn med til timerne, for ellers kan familielivet slet ikke hænge sammen.
-Vi står ikke lige og mangler medarbejdere, men alle er velkomne til at kigge forbi og se på forholdene og tale med os, siger Kirsten.
Der er også en lidt mindre afdeling i Mørkhøj om onsdagen.