Meget få lyspunkter mod Taastrup der vandt 3-0
Gladsaxe-Hero er involveret i at undgå nedrykning fra Sjællandserien, og det ser umiddelbart ikke så godt ud efter nederlaget lørdag eftermiddag mod Taastrup, der vandt med 3-0 på udebane.
Gladsaxe-Hero havde meget svært ved at nå frem til afslutninger og måtte nøjes med at konstatere, at indsatsen i 2. halvleg trods alt var bedre end før pausen, hvor gæsterne havde bragt sig på 2-0 og havde haft en afslutning på den ene opstander.
Meget lidt fungerer hos Gladsaxe-Hero for tiden, og det bliver ikke bedre af, at der af og til laves elementære fejl såsom at vende ryggen til spillet.
Bundholdet fra Bagsværd spiler først mandag, når Tune kommer på besøg. Tune har lige tabt 0-13 til Ringsted i pokalturneringen og er måske lidt rystet, når det gælder selvtillid.
Lige nu vil det ikke overraske, hvis Bagsværd og Gladsaxe-Hero på den sidste spilledag skal dyste om at undgå nedrykning
Gladsaxe-Hero hænger fast i bunden
Det lykkedes nogenlunde at holde Taastrup i lysegrønne trøjer fra afslutninger i 2. halvleg.