Nyheder

Gladsaxe-Hero blev løbet over ende

Gladsaxe-Hero blev løbet over ende
Der var ikke mange opløftende momenter hos Gladsaxe-Hero, der havde svært ved at komme til afslutninger mod et mandskab, der nok vil blive en seriøs oprykningskandidat til DS til foråret.
Topholdet fra Rudersdal scorede seks gange i 2. halvleg.
Når bundholdet møder topholdet og har fem afbud, så kan det godt gå galt – og det var lige hvad det gjorde for Gladsaxe-Hero, der tog imod Rudersdal.
Gladsaxe-Hero spillede en overraskende god 1. halvleg og nåede endda at komme foran 1-0 ved Tobias Errington. Men kort før pausen fik Rudersdal udlignet, og så kunne man godt se, hvor det ville bære hen.
Og det gik helt skævt med en sejr på 7-1.
Rudersdal fik en spiller udvist for et voldsomt sammenstød med Alexander Henningsen i Gladsaxe-heros mål, så de lagde ud med ni markspillere i 2. halvleg – hvorefter de straks scorede til 2-1. Og derfra gik det bare ned ad bakke.
-Jeg er ikke så utilfreds med mine spillere, der i hvert fald ikke slog op i banen, siger Gladsaxe-Hero-træner Jeff Holden, der ikke lægger skjul på, at han synes, at Rudersdal er det bedste hold i rækken.
-Tobias Morthorst er lige den type spiller, som jeg gerne ville have på mit hold. En ledertype, der kan styre spillet og så er der mange andre gode typer på holdet.
Situationen blev jo ikke bedre for Gladsaxe-Hero ved at tabe.
Holdet er isoleret i bunden af rækken med 1 point for 8 kampe.
Men skulle miraklet ske og Gladsaxe-Hero vinder på lørdag hjemme mod Hellebæk, så er afstanden til Farum og Ledøje-Smørum lige foran ikke større end at man kan nå at smutte forbi og undgå nedrykning til Serie 1.
Gladsaxe-Hero blev løbet over ende