Borgere i Gladsaxe kan i øjeblikket ikke booke tid til at få deres fremtidsfuldmagt bekræftet hos byretten i Glostrup, da der ingen ledige tider er.
I Lyngby er der 14 ugers ventetid.
For borgere med begyndende demens, der har brug for at handle nu, er systemet reelt lukket, og det kan få alvorlige konsekvenser, advarer Danskerne sikrer sig med fremtidsfuldmagter som aldrig før.
Det har lagt pres på landets byretter, hvor borgere skal møde ind hos notaren, før fremtidsfuldmagten kan blive endeligt gyldig.
En aktuel opgørelse over ventetiderne, som den juridiske rådgivningsvirksomhed TestaVivahar foretaget, viser, at borgere flere steder i landet må vente særdeles længe på en tid hos notaren.
I Glostrup og Haderslev er der aktuelt ingen ledige tider. Og i Lyngby altså 14 uger.
Det er et problem, som kan ramme de mest sårbare borgere, mener chefjurist Jeppe Paaske fra TestaViva.
“Ventetiden er især et problem for ældre borgere, som er i begyndelsen af en demenssygdom. Hvis de skal vente for længe, kan sygdommen nå at udvikle sig. Det kan betyde, at de kommer for sent til at få fremtidsfuldmagten endeligt på plads, fordi notaren skal være sikker på, at de fortsat forstår konsekvenserne af det, de skriver under på. Det er en meget uheldig situation for de borgere, der netop forsøger at sikre sig i tide,” siger Jeppe Paaske.
Selv om det er muligt at booke tid i en anden retskreds med kortere ventetid, er det ikke en reel løsning for alle, påpeger han.
“Mange af dem, der skal have en fremtidsfuldmagt på plads, er ældre borgere, der ikke har mulighed for at rejse langt for at komme til notaren. Det kan være en borger, der er gangbesværet, ikke kører bil eller er afhængig af, at pårørende kan tage fri og hjælpe. I de tilfælde bliver lange ventetider et konkret problem,” siger Jeppe Paaske.
En opgørelse fra TestaViva, baseret på statistik fra Domstolsstyrelsen, viser, at antallet af notarialforretninger i byretterne er steget fra 131.000 til 255.000 de seneste fem år.
Stigningen er dog ikke jævnt fordelt. I flere retskredse er antallet af notarialforretninger faldet fra 2024 til 2025, på trods af at den nationale efterspørgsel fortsat stiger. Det gælder blandt andet i Glostrup og Viborg, hvor retterne håndterede færre sager i 2025 end året før.
TestaVivas aktuelle kortlægning af ventetiderne tyder på, at det ikke skyldes faldende efterspørgsel. I Glostrup er der for eksempel ingen ledige tider hos notaren overhovedet.
“Det er ikke, fordi folk holder op med at have brug for en notar. Det er, fordi systemet ikke kan tage flere ind. Når antallet af notarialforretninger falder i en given retskreds, samtidig med at ventelisten vokser, er det et klassisk tegn på, at kapacitetsloftet er nået”, siger Jeppe Paaske.
Han opfordrer myndighederne til at handle.
"Det er positivt, at så mange danskere tager ansvar for deres egen fremtid og får en fremtidsfuldmagt på plads i tide. Men det nytter ikke meget, hvis systemet ikke kan følge med. Vi håber, at Domstolsstyrelsen og de relevante myndigheder vil se på, hvordan kapaciteten kan styrkes, så de borgere, der har mest brug for det, ikke bliver tabt undervejs”.
En fremtidsfuldmagt oprettes digitalt med MitID og skal derefter bekræftes hos en notar i byretten.
TestaVivas egne tal viser, at en gennemsnitlig fremtidsfuldmagtskunde er 62 år.
Ventetiderne er indsamlet den 8. juni 2026 ved at forsøge at booke den første ledige tid til notarbekræftelse af en fremtidsfuldmagt hos samtlige byretter og afdelingskontorer i Danmark. Der er udelukkende søgt efter tider til fremtidsfuldmagter og ikke til andre notarialforretninger som fx testamenter. Ventetiderne angiver første ledige tilgængelige tid på målingstidspunktet. Da ledige tider løbende opdateres, kan tallene variere fra dag til dag.
Ventetiderne er indsamlet den 8. juni 2026 ved at forsøge at booke den første ledige tid til notarbekræftelse af en fremtidsfuldmagt hos samtlige byretter og afdelingskontorer i Danmark. Der er udelukkende søgt efter tider til fremtidsfuldmagter og ikke til andre notarialforretninger som fx testamenter. Ventetiderne angiver første ledige tilgængelige tid på målingstidspunktet. Da ledige tider løbende opdateres, kan tallene variere fra dag til dag.
Fremtidsfuldmagt hårdt presset