På landsplan anslås det, at 400.000 danskere har lungesygdommen KOL, men mere end halvdelen har sygdommen uden at vide det endnu. Du kan finde ud af, om du er en af dem på Lungedag den 24. september, hvor Lungeforeningen sammen med sundhedsprofessionelle i hele landet afholder arrangementer, hvor man kan få tjekket lungerne. For det er vigtigt at reagere i tide.
I Gladsaxe kan man blive testet hos Hverdagsguiderne (Sundt Liv Vejledningen) i Høje Gladsaxe ved Bibliotek+, Høje Gladsaxe Torv 2A,Lungeforeningen tilbyder i år et rekord-stort antal muligheder for at få målt sin lungefunktion på lungedagen. Vi står klar 125 steder fordelt i hele landet, så flest muligt kan komme til. Det er nemlig afgørende for behandlingen og livet med sygdommen, at man opdager den i tide.
Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men kun 170.000 er i behandling for sygdommen. Der er altså op imod 230.000 mennesker, der har sygdommen, men endnu ikke ved det endnu.
KOL er den enkeltsygdom flest dør af i Danmark, og i gennemsnit mister 10 danskere hver dag livet til KOL.
Alligevel kender de færreste til de mest almindelige symptomer, og det er en skam, for jo tidligere sygdommen findes, jo bedre et liv kan du leve med din sygdom. Derfor er det vigtigt, at du reagerer på tegnene på lungesygdom. Det er der desværre mange, der ikke gør på trods af, at testen er meget nem, hurtig og skånsom.
De tre tegn på KOL:
Åndenød: Du bliver let forpustet, når du anstrenger dig, går på trapper eller klarer små gøremål i hjemmet.
Hvæsende vejrtrækning: Det piber, når du trækker vejret.
Hoste og opspyt: Du hoster ofte og spytter slim op.
En undersøgelse Lungeforeningen har fået gennemført viser, at 2 ud af 3 af de danskere, der har symptomer på lungesygdomme, ikke reagerer på dem. De går ikke til lægen og undskylder symptomer med, at de er blevet ældre eller er kommet i dårlig form, og det er rigtigt alvorligt. Det skyldes givetvis, måden KOL udvikler sig på. Det sker nemlig gradvist over mange år.
KOL kan ikke helbredes, når man først har sygdommen. Men man kan mindske mange af sygdommens symptomer og generende følger ved at holde op med at ryge, være fysisk aktiv og tage inhalationsmedicin. Jo før man opdager KOL og bremser Danmark er udfordret af høje rater af KOL-relaterede indlæggelser og hyppige genindlæggelser. KOL er den sygdom, der medfører flest akutte somatiske indlæggelser i Danmark – særligt blandt kvinder.
Find ud af om du har KOL 24. september er ”Lungedag”
"Jeg var jo for ung til at få KOL," siger Vibeke Domar Fischer. Som 50-årig begyndte hun at miste pusten på trapperne og kunne ikke synge som før. KOL var det sidste, hun havde forestillet sig, for hun har altid levet et aktivt liv og aldrig røget. I dag håber hun, at hendes historie kan få andre til at reagere på de tidlige tegn, så de også kan fortsætte deres gode liv på trods af diagnosen. "Jeg kan stadig lave alt det, jeg elsker," siger hun. Foto: Lungeforeningen / Joachim Rode