Fagligheden skal være på plads

Debatindlæg af : Astrid Søborg, viceborgmester (V), Henrik Sørensen, byrådsmedlem (C), Jacqueline Kristensen, byrådsmedlem (LA).

Vi får ikke mere faglighed ved at teste eleverne i alt muligt andet end faglighed
Der er efterhånden bred enighed om, at folkeskolen har brug for mere faglighed. Det er positivt. For i mange år har vi lagt stadig flere opgaver oven på skolen. Eleverne skal være kreative, innovative, samarbejdende og kunne løse komplekse problemer.

Det er alt sammen vigtigt.

Men vi risikerer at glemme noget helt grundlæggende: Man kan ikke tænke kritisk, være kreativ eller løse problemer uden først at have en solid viden at bygge på.
Faglighed er ikke gammeldags. Det er fundamentet for alt det andet.
Derfor bør vi også turde diskutere, om vores afgangsprøver i folkeskolen i dag måler det, vi egentlig ønsker, at eleverne skal kunne. For hvornår blev det vigtigere at kunne holde en flot præsentation end at kunne sit fag?
I ønsket om at gøre prøverne mere moderne og virkelighedsnære har vi skabt prøveformer, hvor eleverne ikke kun skal vise, hvad de ved, men også hvordan de formidler, præsenterer og pakker deres viden ind.
Og her opstår problemet.
For formidling er naturligvis en vigtig kompetence. Men den kan ikke stå alene. En elev skal først have noget at formidle. Vi risikerer at ende i en situation, hvor den elev, der er bedst til at lave en flot præsentation, ikke nødvendigvis er den elev, der har den største faglige forståelse.
Det er en forkert prioritering.
En tømrerlærling bliver heller ikke en bedre håndværker af at lave en flot præsentation af sit arbejde. Det afgørende er kvaliteten af det, der bliver bygget.
Det samme gælder i skolen.
Afgangsprøverne har stor betydning for undervisningen. Det, vi måler, bliver naturligt nok også det, skolerne forbereder eleverne på. Når prøverne fylder med produkter, dispositioner, fremlæggelser og særlige prøveformer, bruger lærere og elever tid på at mestre netop det. Ikke fordi lærerne ikke prioriterer faglighed, men fordi de loyalt forbereder eleverne på de krav, de møder.
Men tiden skal komme et sted fra.
Og det betyder mindre tid til fordybelse i fagene. Mindre tid til at træne de grundlæggende færdigheder. Mindre tid til at opbygge den viden, som eleverne skal bruge resten af livet. Hvis vi mener alvorligt, at folkeskolen skal have mere faglighed, må vi også skabe rammerne for det.
Det handler ikke om at fjerne alle kompetencer fra skolen. Selvfølgelig skal elever lære at samarbejde, kommunikere og tænke kreativt.
Men vi skal huske rækkefølgen.
Viden kommer før vurdering. Faglighed kommer før formidling. Indhold kommer før form.
Det kræver også, at vi som politikere tør give mere plads til lærerne som fagprofessionelle. Vi skal ikke hele tiden lægge nye lag af krav, modeller og evalueringsformer oven på undervisningen. Lærerne skal have mulighed for at gøre det, de er uddannet til: At undervise.
Folkeskolens afgangsprøver bør først og fremmest vise, hvad eleverne ved, forstår og kan i deres fag.
Ikke hvor flot de kan præsentere. Ikke hvor kreativt de kan fremstille et produkt.

Men om de har opbygget den viden og de færdigheder, som gør dem i stand til at klare sig videre i uddannelse og i livet.
Hvis vi ønsker mere faglighed i folkeskolen, skal vi begynde med at stille krav om mere faglighed dér, hvor vi måler den.
For uden viden bliver kreativitet let overfladisk. Og uden faglighed bliver skolen fattigere.