Sport

Første triumf for Gladsaxes basket-herrer

Første triumf for Gladsaxes basket-herrer
Gladsaxes træner Xavi Hernandez vil se sit hold udvikle sig fra kamp til kamp
Udekampen mod BMS gav en meget sikker sejr
Gladsaxe tog deres første sejr i Basketligaen på ikke mindre end 102-70 på udebane i Herlev Hallen mod lokalrivalerne fra BMS Herlev Wolfpack.
Hjemmeholdet fulgte godt med i første quarter, hvor de endda førte med 22-21, men derefter tog Gladsaxe fat og vandt de næste 10 minutter med 33-10. De to sidste quarters bidrog kun til at cementere sejren
Værterne var ramt af skader, men det skal ikke tage noget væk fra en meget flot indsats fra Gladsaxe- spillerne.
Især Henry Shannon III tog revanche efter en lidt usynlig indsats i sidste kamp og var med 19 points og 9 rebounds flyvende. Men også Andreas Iversen med 19 point og Michael Drame med 16 bidrog til det flotte resultat.
Der var 309 tilskuere til kampen.
Nu venter så BC Copenhagen på hjemmebane lørdag kl. 17 i et forhåbentlig fyldt Gladsaxe Sportscenter, så der kan komme samme stemning som til den første kamp mod Værløse.
Gladsaxe venter stadig på det korrekte tekniske udstyr. Der er lovning på, at det kommer torsdag.
Første triumf for Gladsaxes basket-herrer