I 1911 boede der 3.673 indbyggere i kommunen, men var man gammel og uden forsørgere, var der kun fattiggården at byde på.
Tiderne ændrede sig, og da omegnskommunerne begyndte at bygge alderdomshjem, måtte Gladsaxe også på banen. Så i 1922 kunne man vise det første alderdomshjem frem. Det ligger stadig på Vadstrupvej i Bagsværd, den gule bygning overfor LIDL bygningen. Der var 8 lejligheder og slog slet ikke til med den voksende befolkning. Så man måtte snart i gang med at finde plads til et nybyggeri.
Den 2. august 1932 var en stor dag i kommunen. Da blev De gamles Hjem på Buddinge Bakke indviet. Der er sket mange om- og tilbygninger gemmen årene og nu hedder stedet Kildegården, som vist alle har haft en eller anden tilknytning til.
Den viste porcelænsskål stammer fra 1932, hvor den sammen med hele stellet blev taget i brug for første gang. GKA står for Gladsaxe Kommunens Alderdomshjem. Udover du kan se hele stellet i samlingen kan også den første madplan fra 1934 ses.
Før det blev Kildegården
Skænket af Kildegården. Denne genstand samt mange andre, kan ses i Lokalhistorisk Samling på Grønnegården, Transformervej 1 i Mørkhøj. Der er åbent for offentligheden den første lørdag i måneden mellem kl. 10 og 12. Dog kan samlingen vises frem for interesserede foreninger, institutioner m.m. efter aftale med Jens Mortensen 2461 0589. Han kan også kontaktes, hvis du mener at have effekter, som kan afleveres til samlingen.