Hvis man vil være sikker på at få job, når man går i gang med at studere efter at have fået en studentereksamen, så skal man satse på at blive pædagog.
Alene i Gladsaxe er der 238 årsværk ledige. Der er 50 institutioner.
Det fortalte fællestililds-repræsentant Karina Marcher-Holm, da 15 pædagogstuderende tirsdag morgen var til et introduktionsmøde i AB-loungen på Gladsaxe Stadion. Nogle af deres holdkammerater var allerede ude i praktik, så det samlede antal praktikanter denne gang er oppe på 22.
Borgmester Serdal Benli bød velkommen til det efterhånden traditionelle møde med nye praktikanter, og han fortalte om det høje ambitionsniveau i Gladsaxe kommune og om hvordan man meget gerne vil hjælpe de studerende gennem praktikantopholdet, så de føler, at de har haft en positiv oplevelse, når de skal tilbage til undervisningens efter et halvt år. Der vil være både coaches of ressourcepædagoger til at støtte.
-Og når I er færdiguddannede, må I gerne søge job hos os.
-Når der mangler 238 medarbejdere, så er det jo ikke fordi, at der ikke er personale, men det er vikarer, der fylder hullerne ud, siger Karina Marcher-Holm.
-Alene sådan en ting som at finde en bopæl forholdsvis tæt på arbejdspladsen er jo meget svært i det storkøbenhavnske område, fordi det er er uhyggelige huslejer, der skal betales i nybyggeri. Så kan det godt være mere oplagt at flytte til Halsnæs, hvor man kan bo langt billigere, siger hun.
Flere af kommunens medarbejdere fortalte praktikanterne om hvilke opgaver og forhold, der ventede dem. Det kunne bl.a. være, at man stødte på opgaver, som man selv fandt fuldkommen meningsløse, men som var bundet op på politiske krav, som kommunen ingen indflydelse har på.
Der mangler 238 pædagoger
Borgmester Serdal Benli bød lidt over et dusin pædagogstuderende velkommen til Gladsaxe – hvor de meget gerne må søge job, når de er færdiguddannede.