Kultur

Da alle skulle ryge

Da alle skulle ryge
En af kommunens helt store arbejdspladser var American Tobacco eller House og Prince, som fabrikken kom til at hedde i 2008, da den blev overtaget af British-American Tobacco.
Allerede året efter besluttede de nye ejere imidlertid at lukke fabrikken og flytte produktionen til udlandet. I november 2010 blev den sidste cigaret rullet i fabrikshallerne på Tobaksvejen efter 59 år i Gladsaxe.
Hvem husker ikke de mange reklamer i ugebladene og på plakater af kendte skuespillere, der med sloganet "jeg er også gået over til Prince" var med til at få alle til at ryge. Price blev det helt store salgsartikel, da den kom frem i 1957. Sloganet blev i øvrigt forbudt i 2002, sammen med øvrige tobaksreklamer og var blandt landets ti mest kendte.
Men der blev fremstillet et utalt af reklameartikler. Askebægere, golfbolde, paraplyer, tasker, tegnebøger, tændstikker og mange flere. Ja selv CDer blev udsendt.
Denne genstand samt mange andre, kan ses i Lokalhistorisk Samling på Grønnegården, Transformervej 1 i Mørkhøj. Der er åbent for offentligheden den første lørdag i måneden mellem kl. 10 og 12. Dog kan samlingen vises frem for interesserede foreninger, institutioner m.m. efter aftale med Jens Mortensen 24610589. Han kan også kontaktes, hvis du mener at have effekter, som kan afleveres til samlingen.