Nyheder

Butiksdøden truer i Bagsværd

Butiksdøden truer i Bagsværd
Nikolaj Pedersen er vel nærmest blevet synonym med Bog & Ide i Bagsværd. Nu kan det snart være historie.
Masser af p-pladser skal fjernes ved centret
-Hvis der tages så meget som et spadestik før jul, så smider jeg nøglerne og lukker i løbet af seks dage. Mine mange kunder skal have en chance for at sige farvel.
I 14 år har Nikolaj Pedersen drevet Bog & Ide ved År 2000 pladsen.
Men nu er han lige som de øvrige handlende i området rystet til fodsålerne. Pludselig kom der et brev fra kommunen om, at nu skulle der ske en forskønnelse af p-pladserne ved Meny. Og arbejdet skulle i gang med det samme. Det drejer sig bl.a. om nedlæggelse af 21 p-pladser
-Det vil ruinere mig. I fjor mistede jeg 350.000 kr. på grund af tyverier af folk fra bostedet ovre på Granvej. Og nu er der udsigt til et endnu større tab i omsætningen, sigen Nikolaj Pedersen.
Da han hørte om kommunens projekt, gik han straks i aktion for at finde en køber til sit varelager, så den del er allerede på plads. Men det vil give et økonomisk rap over fingrene af en størrelsesorden, det ikke er sjovt at tænke på.
-Skal projektet endelig gennemføres, så vil det da være smartere at være til efter nytår, så vi kan få julehandlen med, siger Nikolaj Pedersen.
-Jeg er 55 år, så jeg må måske indstille mig på at begynde forfra, siger Nikolaj Pedersen, der har bidraget med børns legeredskaber ude på År 2000 Pladsen..
Morten Kornbech fra Bagsværd Lakrids har været langt fremme i skoene for at få omgjort kommunens beslutning. Der er sat en advokat på sagen, og foreløbig er det hele udsat en uges tid.
-Jeg og Nikolaj Pedersen har torsdag talt med formand for Formand for Trafik- og Teknikudvalget Martin Skou Heidemann (V) om dette utopiske projekt, og han kan godt se problemet, men afviser at gøre noget ved det. Han har meddelt torsdag aften, at han vil lade byggeriet forsætte som de har planlagt det. Det er en katastrofe, at en borgerlig politiker er ansvarlig for så dårligt planlagt et projekt. Derfor han vi sat en advokat på for at afprøve sagen.


-Umiddelbart vil jeg vurdere, at de begrænsede p-muligheder vil påvirke min omsætning med minus 15 procent. Når det nu bliver så svært at finde p-pladser i området, siger Morten Kornbech, der allerede arbejder på at få skabt noget synlig protest mod projektet.
-Jeg ved, at jeg har en enorm opbakning i Bagsværd. I løbet af et år har jeg fået skabt en kundeklub med 3.300 lokale beboere, så mon ikke jeg får noget støtte fra dem, siger Nikolaj Pedersen.
Imerco og Meny vil givet også blive ramt af de begrænsede p-muligheder. Og det samme kan komme til gælde for butikkerne inde i centret.