Som mange andre virksomheder, er Bravour Radio en udflytter fra København. Fabrikken blev startet i 1923 af ingeniør P. Elnegård, men som med årene gik blev pladsen for trang og man søgte nye græsgange.
Så i 1947 blev der bygget en ny fabrik på Buddingevej 312-316, hvor den lå indtil 1962, hvor den lukkede. I dag er der et revisionsfirma i bygningen. Udover at fremstille stationære radioer og TV modtagere og transistorradioer blev der også lavet marinestationer, bærbare militære radiostationer, de såkaldte Walkie-talkie, af hvilke et betydeligt antal blev leveret til det danske militær, det danske hjemmeværn samt til eksport.
Denne genstand samt mange andre, kan ses i Lokalhistorisk Samling på Grønnegården, Transformervej 1 i Mørkhøj. Der er åbent for offentligheden den første lørdag i måneden mellem kl. 10 og 12. Dog kan samlingen vises frem for interesserede foreninger, institutioner m.m. efter aftale med Jens Mortensen 24610589. Han kan også kontaktes, hvis du mener at have efffekter, som kan afleveres til samlingen.
Bravour Radio kunne mange ting