Sport

AB vandt ”kun” med 5-0

AB vandt ”kun” med 5-0
Storspil i en halvleg var nok til at sikre værdigheden som vinder af 2. division
Da der var spillet 10 minutter af lokalopgøret mellem AB og HIK på Gladsaxe Stadion havde hjemmeholdet haft chancer nok til at føre med 4-0. Men stillingen var 0-0.
Men pludselig løsnede det hele sig. Et indlæg fra fløjen, et hovedstød efter et hjørnespark, et frispark og almindelig godt sammenspil lå bag kendsgerningen, at AB kunne gå til pausen med den komfortable føring på 4-0. Der var tale om spil til et mål til almindelig glæde for de 1.041 tilskuere.
HIKs hold havde nærmest kun været statister. Det blev til en enkelt stor chance i slutningen af halvlegen.
Så det lå i luften, at det her kunne ende med en gigantisk sejr. Men fuldkommen uforståeligt og unødvendigt så det ud som om AB trak håndbremsen. Sammenspil blev afløst af individuelle detaljer, der trak tempoet ud af spillet og gjorde det nemmere for HIK at komme på plads.
Det er en god ting, hvis man kan bevare koncentrationen alle 90 minutter.
Men summa summarum er, at AB vinder rækken selv hvis de to sidste kampe ude mod Næstved og hjemme mod Thisted skule blive tabt. Og der er to AB- spillere i toppen på topscorerlisten.
Nu skal man allerede i gang med at forberede tilværelsen i landets næstbedste række. Mange praktiske ting skal forbedres.
Og så skal man nok se om man kan finde en styrmand til midten til at dirigere tempoet.
Til gengæld har man i O´Vonte Mulingsn på højre kant en type, der godt kan blive en slags publikumsfavorit. Det går stærkt, når han stryger af sted. Og han husker at få bolden med sig.
biledtext
De i dagens anledning rødtrøjede HIKere slap nådigt fra 2. halvleg ved kun at lade den tidligere holdkammerat Noah Engell score til 5-0.
AB vandt ”kun” med 5-0