Gæsterne fra Brøndby fik de fleste billetter til salg
Klokken 13.00 gik salget af billetterne til pokalkampen mellem AB og Brøndby i gang 27. oktober i gang. En time senere var samtlige 9.270 revet væk.
-Der var en overgang så meget tryk på systemet, at det gik ned en 10 minutters tid, men det blev der heldigvis hurtigt rettet op, fortæller AB-direktør Henrik Bom.
-Vi ved godt, at Brøndby er en langt større klub end os med mange, mange tilhængere, så de har fået tildelt 5.770 billetter, som de selv stod for salget af. Det gik også hurtigt. En overgang stod der 4.000 i kø for at få en billet hos dem.
Normalt når AB spiller i 1. division er de to siddetribuner åbne, men i dagens anledning bliver endetribunen ud mod Gladsaxevej også taget i brug.
-Brøndbys tilhængere får den endetribune og den gamle tribune ud mod kunstgræsbanerne. Den anden endetribune over mod skøjtehallen må ikke tages i brug, fortæller Henrik Bom.
AB tager så den nye tribune i to etager i brug. Det er lig med 3.500 billetter.
-Det betyder altså, at Brøndby altså får 5.770 billetter og kommer i overtal.
Normalt er den gamle tribune klædt i grønt. Men når Brøndby kommer på besøg, kommer de til at føle sig hjemme.
-Vi har valgt at tribunen skal være gul og blå i dagens anledning. Det motiverer forhåbentlig til at passe godt på tingene.
Både Brøndby og AB får en fanzone, hvor man kan købe noget at drikke og spise.
-Det er oplagt, at der skal skrues op for blusset, når der kommer så mange tilskuere. Der skal åbnes langt flere indgange, så der ikke kommer lange køer, og så kan vi jo kun appellere til publikum om at komme i god tid, så de kan komme på plads til kampstarten, siger Henrik Bom.
Salget af sæsonkort steg med raketagtig fart i dagens anledning. Skulle AB gå videre i turneringen, så er der en hel del, der allerede nu vil have billet til 5. runde i pokalturneringen
AB solgte det hele på en time
Brøndby kan underligt nok komme til at føle sig delvis på hjemmebane, når de skal ind til en blå-gul tribune.