Meget lige ved og næsten mod Hvidovre
AB holder fast i en midterplacering i 1. division efter at have spillet 1-1 hjemme mod topholdet fra Hvidovre.
På en god bane i et perfekt fodboldvejr garneret med lidt drypregn blev der spillet en bunke god fodbold, hvor AB adskillige gange var lige ved at få de helt store tilbud ud af det. Men for det meste lå indlæggene lige en anelse for upræcist til at blive farlige.
Hvidovre kom i front på et drømmehug efter et hjørnespark. I det 4. minut krøllede Louka Prip en bold helt op i modsatte trekant til 0-1.
Generelt var Hvidovre bedst til at vinde andenboldene, og det blev til et par gevaldige chancer. En bold blev hamret på overliggeren og en anden var lige ved at ende som Louka Prips skud.
AB havde også sin del af afslutningerne, men forsøgene sad næsten konsekvent lige der hvor Hvidovres målmand Filip Djukic stod.
AB’s Casper Grøning havde været sprudlende på venstrekanten, men hans indlæg blev ikke behandlet efter fortjeneste. Han blev vanen tro afløst af Jonathan Mathys, og det var et hjørnespark fra ham som Hvidovres Daniel Stenderup kom til at rette af, så det strøg ind i Hvidovres mål.
AB spiller pokalkamp tirsdag på Tingbjerg mod Brønshøj og skal til Kolding på lørdag til opgøret i 1. division.
AB reddet af selvmål
AB kom hurtigt bagud mod Hvidovre, der viste hvorfor de hører til i toppen af rækken.