Sport

1.544 så AB returnere til 1. division

1.544 så AB returnere til 1. division
De orangeklædte Roskildensere var godt med i 1. halvleg, mens det var noget uretfærdigt efter indsatsen i 2. halvleg, at de kunne forlade banen som vindere.
Selv ikke et unødvendigt nederlag mod Roskilde kunne forpurre festen
Der var gratis adgang for Gladsaxeborgerne til AB kamp i 2. division mod FC Roskilde på Gladsaxe Stadion. Så der var fyldt godt op på den ene siddetribune med 1.544 tilskuere.
De kunne så se AB tabe kampen med 1-2 til et Roskildemandskab, der endda blev reduceret til 10 mand midt i 2. halvleg ved stillingen 1-1-
Men naivt forsvarsspil gav gæsterne chancen for at slå kontra, og så kom det afgørende mål til 1-2 ud af næsten ingenting syv minutter før tid.
En kold dukkert for AB, der rosværdigt trykkede og pressede på i de sidste 45 minutter for at få vendt slagets gang velvidende, at en sejr ville give så stort et forspring, at oprykningen ville være i hus med firespillerunder tilbage.
FC Roskilde var kommet foran, da ABs målmand Adam Benediktsson meget uheldigt ramte bolden med ryggen efter at den i første omgang havde ramt foden af den ene opstander.
FC Roskilde så ud til at have lidt mere styr på kampen i 1. halvleg ved at brede spillet mere ud.
Men efter pausen tog AB teten og kun en storkamp af gæsternes målmand hindrede en komfortabel sejr til AB, der efter en times spil fik udlignet ved Adrien Koudelka.
1.544 tilskuere kunne forlade stadion. For de fleste vedkommende med en skuffet mine. Men en time senere havde HIK leveret hjælpen ved at besejre Næstved, der nu på tredjepladsen i rækken er 14 point efter AB med fire kampe tilbage.