Milan Silva Rasmussen dobbelt målscorer i 2-2 kamp i Vejle
ABs Milan Silva Rasmussen med brasiliansk mor og dansk far blev af sine kolleger i 2. division kåret som årets profil 2025-26 i 2. division.
Og da AB vendte tilbage til 1. division med udekampen mod Vejle viste han hvorfor det var berettiget.
Milan Silva Rasmussen scorede begge mål. Det var ikke afslutninger, der vil gå over i fodboldhistorien, men det var efter det klassiske centerforwardbegreb, at han var der, hvor han skulle være.
Første gang, da Vejles forsvar klokkede noget så gevaldigt i det og forærede bolden væk i eget straffesparksfelt i det 13. minut. Ad lidt omveje kom bolden til Milan Silva Rasmussen, der sikkert sendte den i mål til 0-1.
Vejle fik udlignet midt i halvlegen i den yderst jævnbyrdige kamp.
Det virkede som om hjemmeholdet havde lidt mere styr på tingen efter pausen uden at være dramatisk meget bedre. Det blev dog til endnu en scoring, da en bold blev rettet af tæt på mål, før den strøg ind til 2-1.
Det var begrænset, hvad AB fik skabt. Som i træningskampene kniber det med at komme frem over begge fløje. I højre side går det for det meste fint, men i den anden side sker der for lidt.
Og typisk nok kom indlægget til 2-2 målet fra højre side. Bolden gik helt over til bageste stolpe, hvor Milan Silva Rasmussen stod godt placeret, så han kunne sende den i mål til 2-2.
Alt i alt en godkendt indsats af AB, der på fredag tager imod Fredericia, der lige som Vejle er nedrykker fra Superligaen
Årets profil reddede AB
Milan Silva Rasmussen – her i den gamle hjemmebanedragt – gjorde det, som han er ansat til: Scorede mål. Arkivbillede fra AB